September 2017

TEMA: Kirken og mennesker med handicap: En kærlig atmosfære er i sig selv forkyndelse

Den ordrige gudstjeneste må udfordres, og der er behov for at inddrage flere sanser i gudstjenesten.

Af Kristian R. Skovmose, sognepræst i Skanderborg og i Landsbyen Sølund. Uddrag af oplæg på seminaret den 19. maj 2017

På seminaret havde Kristian R. Skovmose taget flere af de remedier med, som han bruger til gudstjenesten – også kasserne med de flotte filtdukker.

I juni 2015 begyndte jeg som sognepræst i Skanderborg. 25 procent af min ansættelse er tilknyttet Sølund også kaldet Landsbyen Sølund.

Tilknytningen til Landsbyen Sølund udfordrer og udvikler løbende min tænkning og praksis som præst i forhold til særgudstjenester for mennesker med udviklingshandicap, men også gudstjenester der kan inkludere alle.

I det følgende vil jeg dele nogle enkle praktisk teologiske betragtninger i håb om, at de kan være til inspiration i dagligdagen og med ønsket om øget kirkeligt fokus på at inkludere alle i menighedsliv og gudstjenesteliv.

Gudstjeneste for flere sanser

Vores forskellige gudstjenesteformer er i høj grad præget af ord: Bønner, læsninger og prædiken. Salmesangen forbinder ganske vist ord og musik, men det er underforstået, at vi først af alt skal forstå ordene og deres budskab og dernæst nyde melodien. Kirkemusikken spiller en stor rolle, men mange mener – fejlagtigt – ikke, at musikken direkte er en del af forkyndelsen.

I løbet af mit første år i Landsbyen Sølund er jeg blevet mere og mere bevidst om, at vores syn på gudstjenesten skal nuanceres, så der bliver plads til en bredere forståelse af, hvad der er gudstjeneste.

Begreber som verbal og nonverbal må i spil. Den ordrige gudstjeneste – den verbale gudstjeneste, som forudsætter, at ord høres og kognitivt forstås – må udfordres. Som det er sket og sker i andre kristne spirituelle tiltag, må vi udvise åbenhed for og erkendelse af de nonverbale elementer i gudstjenesten, hvor for eksempel glad og blid musik kan udstråle kærlighed.

I alle livets tilskikkelser, og også i forbindelse med højmessen, må vi være opmærksomme på, at mange sanser er i spil. Vi ser, vi mærker, og vi hører – for blot at nævne få indfaldsvinkler til sanserne.

Atmosfære og attitude i og omkring gudstjenesten spiller også en stor rolle. Hvordan vi bydes velkommen og føler os til rette i et rum og sammen med andre, er afgørende for oplevelsen. En kærlig atmosfære er i sig selv forkyndelse.

Mange gudstjenester er særdeles komplekse. De er præget af massevis af historiske og komplicerede lag. Som hovedregel har alt en god forklaring, men oftest er viden og forståelse fraværende. Blot for at sige: Enkelhed er en absolut nødvendighed i arbejdet med gudstjenester, der skal inkludere mennesker med udviklingshandicap.

Pædagogik, musikpædagogik, Snoezelpædagogik og mange andre indfaldsvinkler til livet og mennesker kan givet vis bidrage til gennemtænkning af, hvordan en gudstjeneste kan spille sammen med mange sanser og dermed tale til alle i den mangfoldige og inkluderende menighed.

Kuffert som fast element

Ved min præsteindsættelse i Skanderborg holdt forgængeren som præst i Landsbyen Sølund, Line Rudbeck, en velkomsttale og gav mig en lille børnekuffert med en fisk på. Under forberedelsen til min første gudstjeneste i Landsbyen Sølund fik jeg den ide, at den skulle indgå i min prædiken. Siden er den sammen med præstekjolekufferten blevet en fast del af mine prædikener, når jeg holder gudstjeneste på Sølund.

Med en vis spænding ser alle frem til, hvad prædikenkufferten rummer i dag. Det kan være en lille Bibel, en flaske vand, et glas honning og en legetøjsgræshoppe, der kan lede frem til en kort genfortælling af beretningen om Johannes døberen og Jesu dåb.

Til jul viger den lille prædikenkuffert for flyttekasser, som rummer sognets julekrybbe, der består af 70 centimeter høje filtdukker.

Til påske havde jeg i prædikenkufferten et par påskeliljer, der ledte frem til at fortælle om påsken, og efter prædikenen inviterede jeg alle deltagere til at sætte en blomst i blomsterkorset.

Korset er lavet af plastrør, hvor der er boret huller til at stikke blomsterne i, og det forvandles fra et kedeligt gråt plastkors til en skøn korsformet blomsterdekoration. Opstandelsesbudskabet bliver konkret og levende, så det fryder sanserne.

Folkekirken og udviklingshæmmede

Der er flere Folkekirkelige initiativer i gang både lokalt og på landsplan i forhold til at inkludere mennesker med udviklingshæmning i kirken.

Alle udfordres til at spille med og byde ind både i forhold til undervisning, sjælesorg og gudstjenester. Lidt ideer og en udfordring er hermed givet videre.

Seminar om folkekirken og mennesker med handicap

Den 19. maj 2017 afholdt Kristelig Handicapforening i samarbejde med Menighedsfakultetet et seminar om mennesker med handicap og højmessen. Formålet var at dele refleksioner og inspirere til videreudvikling af gudstjenesten, så både liturgi og forkyndelse medvirker til at inkludere alle. På seminaret var der flere oplæg, og der bringes uddrag af nogle af oplæggene i tema-artikler her på hjemmesiden.