TEMA: Sorg, død og tab: Niels Erik har udfyldt “Min sidste vilje”

Niels Erik Meinertz ved blandt andet, hvor han skal begraves og hvilke salmer, der skal synges til hans begravelse.

Af Rikke Thomassen

En af dem, der har udfyldt “Min sidste vilje” er Niels Erik Meinertz, der er 30 år. Han bor i en lejlighed en lille kilometer fra Bofællesskabet Edelsvej og arbejder 30 timer om ugen som viceværtmedhjælper – eller gårdmand, som han selv kalder det.

“Jeg har udfyldt den sammen med min kontaktpædagog og min mor,” fortæller Niels Erik Meinertz med et stort, stolt smil.

Efter den første temaaften om sorg, tab og død, besluttede Niels Erik, at han ville udfylde “Min sidste vilje”. Projektgruppen var ikke færdig med deres materiale “Min sidste vilje”, så de fandt noget materiale på nettet.

Pædagogen Thomas Callesen oplevede, at det var den første temaaften, der satte det i gang hos Niels Erik. Niels Erik og hans mor havde snakket om det før, men havde ikke fået udfyldt “Min sidste vilje”.

“Men efter den første temaaften, da fik I det udfyldt lynhurtigt efter, ikke?” Spørger Thomas Callesen.

“Ja!” Siger Niels Erik Meinertz og er glad for at have været foran projektgruppen.

“Jeg vil gerne fortælle, at jeg er gået foran dem og bag om dem og har udfyldt “Min sidste vilje” – uden at bruge deres materiale.”

Ikke den billigste kiste

Han har nu blandt andet udfyldt, hvor han vil begraves og hvilke salmer, der skal synges til begravelsen. Projektgruppens materiale er mere omfattende og detaljeret og indeholder også valg om gravsten, kiste-type og -farve og flere andre ting.

Niels Erik meinertz forestiller sig en ganske almindelig hvid kiste.

“Men det skal ikke være den allerbilligste. Det skal ikke være den i egetræ, for jeg har lige hørt, hvad den koster. Omkring 40.000 kr. Og den billigste model, jeg har hørt noget om, at bunden kan ryge ud af den,” siger han og kigger på Thomas Callesen, der kan fortælle en meget gammel historie, som en anden medarbejder har fortalt, om en kiste, der mistede sin bund, da den skulle løftes op og bæres ud til graven.

Vil gerne se den døde

Niels Erik Meinertz har også gjort sig mange andre overvejelser om, hvordan han ønsker, det skal være, hvis nogen han kender, dør.

“Jeg har det rart med at komme ind og sige ordentligt farvel i stedet for først at se kisten i kirken.”

Hvorfor er det rart for dig?

“Så kan man bedre komme igennem sorgen på en hurtigere måde. Det siger jeg også til mine forældre, at hvis jeg kan få lov til at se, så vil jeg gerne det. Selvfølgelig den gang man var lille, da blev man jo nægtet, men efter man er blevet voksen, så bliver man jo mere selvstændig.”

Fik angst efter begravelse

Niels Erik Meinertz har også selv haft døden tæt inde på livet.

“For lang tid siden var jeg til to begravelser på samme uge. En langt ude i familien til at starte med. Den anden var en, hvor jeg havde været ude og hjælpe hver søndag. Det gjorde faktisk, at jeg var så langt nede i kælderen, at jeg fik angst.”

“Jeg oplevede bare den kiste, der kørte væk hele tiden. Så det for mig.”

Til den første temaaften fortalte psykologen blandt andet, at man godt kunne få angst.

“Og det havde jeg jo prøvet,” fortæller han.

“Det var det der med, at man skulle stå oppe ved kisten, og så sang vi “Altid frejdig”, og fordi man havde hjulpet hver eneste søndag, så får man sig bagefter en frygtelig nedtur. Fordi kisten, den kører fra en.”

Det er lang tid siden nu, fortæller Niels Erik, og han har det godt igen. Han mærker heller ikke savnet så tydeligt længere.

“Det er jo sådan noget, at når der er gået flere år, så tænker man ikke så tit på det, som man gjorde i starten. Livet skal jo bare gå videre, og så skal de jo bare ligge i de fjerneste tanker.”

Læs evt. også:

Udviklingshæmmede får hjælp til at bearbejde sorg

Temaaftner har åbnet op

Mette er glad for at bruge omsorgskassen til at tale om døden

Uddrag af guiden om sorg, død og tab

Sjælesorg – samtaler om “indersiden”