TEMA: Konference om kirken og udviklingshæmmede: Handicapkonventionen giver konkrete idéer til kirkens arbejde

I handicapkonventionen er der nogle principper, som kan overføres til kirkens arbejde. For eksempel skal kirken have godt lys og god lyd. Og salmebogen skal måske være tilgængelig på iPad, så tekststørrelsen kan varieres.

Af Rikke Thomassen

Hvordan kan kirken være med til at sikre menneskerettighederne for mennesker med handicap?

Det gav cand.jur. Dennis Toft Sørensen fra Institut for Menneskerettigheder nogle konkrete bud på, da han holdt oplæg på konferencen om Folkekirken og mennesker med særlige behov.

I 2009 tiltrådte Danmark FNs handicapkonvention, og Dennis Toft Sørensen har implementeringen af denne konvention som særligt område. Handicapkonventionen fortæller om rettigheder for handicappede – og konventionen fortæller også, hvordan man kan opnå de forskellige rettigheder.

Fjern barriererne

Universelt design er et af de områder konventionen fokuserer på.

“Tidligere fokuserede man på mennesket og hjælp til mennesket. Men handicapkonventionen fokuserer på barriererne. De handicappede møder en masse barrierer. Når man fokuserer på barriererne, så når man meget længere. Det handler om, at forskellige tilbud skal være tilgængelige for rigtigt mange mennesker. For eksempel møder man ofte et herretoilet, dametoilet og et handicaptoilet. Hvorfor ikke bare lave et herre- og dametoilet, som også kan bruges af handicappede? Det har jeg faktisk aldrig forstået,” siger Dennis Toft Sørensen.

“Tidligere fokuserede man meget på specialtilbud til handicappede, men fokus bør i stedet være på at gøre de almindelige tilbud tilgængelige”.

Et centralt begreb i denne sammenhæng er “rimelig tilpasning”. Kan man lave en “rimelig tilpasning” af et tilbud, så de handicappede kan være med?

“Princippet er meget udpræget på arbejdsmarkedet. For eksempel mig selv. Jeg er døv, så jeg kan ikke tale i telefon. Ser jeg et jobopslag, der kræver telefonbetjening, men hvor jeg ellers kan 95 procent af det, der er i jobbet, så kan jeg godt søge jobbet, selvom jeg ikke kan tale i telefon. Arbejdsgiveren må tilpasse jobbet til mig. Men der er grænser, selvfølgelig. Hvad er rimeligt? Hvis jeg søger jobbet som telefonsælger – det kan jeg ikke. Men hvor går grænsen lige?”

Kirken skal være tilgængelig

Overfører man principperne om “universelt design” og “rimelig tilpasning” til kirken, så har det nogle konsekvenser for de fysiske rammer og gudstjenestens opbygning.

“Kirken skal være fysisk tilgængelig med godt lys og god lyd. Måske skal salmebogen også være tilgængelig på iPad, så enhver kan finde den tekst-størrelse, der passer vedkommende. Måske skal man også sprogligt prøve at tale et let forståeligt sprog, så alle kan være med. Det kan være, der skal være teater, og måske skal man give plads til dem, der ikke kan sidde stille så længe. I stedet for at tysse på dem skal man måske give lov og sige, at det er okay, man larmer,” siger Dennis Toft Sørensen.

Et ekse

pel på tilpasning er også, at Bibelen for kort tid siden er blevet oversat til tegnsprog.

“Rimelig tilpasning kan netop også betyde særtilbud, for eksempel særlige gudstjenester for mennesker med udviklingshæmning. Det kan være gudstjenester i kirken, men det kan også være gudstjenester på bofællesskaberne.”

Lige adgang og hjælp hertil

Et andet princip i Handicapkonventionen er “lige adgang og hjælp hertil”.

“Når man taler om lige adgang, så er der reelt ikke handicap-adgang, før handicappede får den nødvendige støtte. Det er vigtigt, at personer med handicap får den nødvendige støtte, så de kan deltage. Et menneske med udviklingshæmning, der bor i bofællesskab har ret til at udøve sin religion. Men hvordan? Det kan være, at det ikke passer ind i personaleplanen at skulle i kirke,” siger Dennis Toft Sørensen og spørger:

“Er kirken opmærksom på særlige forhold knyttet til personer med udviklingshæmning? Kan I hjælpe, hvis de kommer i kirken, og sørge for at de føler sig som en del af fællesskabet og skabe kontakter til andre kirkegængere?”

“Kirken kan måske også være med til at fjerne nogle fordomme om handicappede. Det er jo ikke nyt, at kirken fokuserer på de svage grupper. Måske personer med handicap har brug for en samtale med deres præst. Måske har de større behov for det end andre – mange handicappede føler sig eksempelvis ensomme, de føler sig ikke som en del af et fællesskab. Kirken kan være med til at vise, at personer med handicap også kan noget og har noget at tilbyde. Og hvad kan udviklingshæmmede mennesker give folkekirken? Det handler jo ikke kun om hvilke udfordringer, de giver kirken. Man skal også tage imod det, de har at tilbyde. Det kan være i det daglige praktiske arbejde, og det kan også være som en bevidstgørende kampagne, som er med til at skabe respekt og forståelse for rettigheder,” siger Dennis Toft Sørensen.
Han giver også et eksempel med en fysisk handicappet mand, der gerne ville stemme til et valg, men ikke kunne komme ind, fordi valgstedet ikke var tilgængeligt.

“Der kom en ud fra valgstedet med en stemmeseddel, og han fik lov til at sidde i sin bil og stemme. Men han ville gerne have været inde, været en del af fællesskabet. I Danmark er valget jo en festdag. Den oplevelse ville han også gerne have. Måske ønskede han endda at stå i kø ved stemmeboksen. De andre ser ham jo heller ikke som en del af fællesskabet, når han sidder ude i sin bil. Det er vigtigt at kunne være inkluderet i fællesskabet.”

“Dette eksempel rummer også et spørgsmål om “rimelig tilpasning”. Man skulle nok have valgt et tilgængeligt valgsted, så den handicappede mand kunne komme ind og stemme, men når man nu ikke gjorde det, er det så “rimelig tilpasning”, at der kommer en person ud fra valgstedet, så han kan sidde i sin bil og stemme?”

Eksemplet kunne også være en kirke, hvor der er trapper op til nadverbordet. Kørestolsbrugere kan derfor ikke være med ved nadverbordet, men præsten går ned til dem med brød og vin. Er det “rimelig tilpasning”?

Inddrag dem, det handler om

De sidste grundlæggende principper i FNs handicapkonvention er “selvbestemmelse” og “medvirken”.

“Handicappede har ret til selvbestemmelse i forhold til eget liv. Og de har ret til medbestemmelse. Der skal være medvirken – man skal huske at spørge de personer, det handler om, før man kommer med nye tilbud. Ellers risikerer man at stå med nogle tilbud, der ikke kan bruges, fordi tilbuddet skrues forkert sammen. På engelsk siger man “nothing about us without us” – altså ingenting om os, uden os.”

“Arbejder man ud fra de forskellige principper i handicapkonventionen, kan man nå langt. Selvfølgelig er der tale om en proces, og selvfølgelig spiller økonomi med mere også ind, men i det lange løb er der meget at hente ved at gøre personer med handicap til en del af fællesskabet. Også i kirken,” slutter Dennis Toft Sørensen.

Læs evt. også:

Konference: En milepæl og startskud til ny virkelighed

Nye tiltag for Folkekirken og udviklingshæmmede

Tro er et tabu