Februar 2016

Inspiration til en højmesse for alle

Det er vigtigt at tage små skridt for at lykkes med en gudstjeneste for alle, siger Tor Ivar Torgauten. Han har gode erfaringer med at inddrage mennesker med udviklingshæmning både i forkyndelsen og i øvrige opgaver.

Af Rikke Thomassen

Specialpræst, Tor Ivar Torgauten har flere idéer til, hvordan man kan gøre søndagens højmesse til en gudstjeneste for alle.

Mange steder i Norge – og også Danmark – arrangeres der særlige gudstjenester for mennesker med udviklingshæmning.

”Det er både godt og vigtigt med de tilrettelagte gudstjenester. Men det er også vigtigt, at gøre søndagens højmesse til en gudstjeneste for alle. Det kan man gøre med små skridt, for det er vigtigt, at den øvrige menighed ikke bliver utrygge ved forandringerne,” siger Tor Ivar Torgauten.

”Måske kan man begynde med en gudstjeneste hvert kvartal eller måske hvert halve år, hvor man lægger op til, at det er en gudstjeneste for alle – også for dem, der normalt kun kommer i de tilrettelagte fællesskaber.”

I mange kirker er der forskellige opgaver, der bliver varetaget af menigheden, og her kan mennesker med udviklinghæmning også få en opgave.

”De kan være kirketjenere og stå ved indgangen og byde velkommen. Nogle kan være tekstlæsere. De kan også hjælpe til ved nadveren eller tænde lys. Der er mange forskellige opgaver, mennesker med udviklingshæmning også kan varetage. Det er selvfølgelig vigtigt, at de får opgaver, de kan løse med værdighed, og som de kan lykkes med,” siger Tor Ivar Torgauten.

Mennesker med udviklingshæmning kan inddrages i gudstjenesten med overkommelige opgaver – for eksemel uddeling af salmebøger, som Torunn Torgauten her er i gang med.

For mennesker med udviklingshæmning er det også vigtigt, at de føler sig trygge i kirken.

”Det gør de blandt andet ved at kende kirkens rum, og ved at de lærer de faste elementer og ritualer at kende. Og så er det altafgørende, hvordan de bliver mødt af de andre i kirken. Bliver de mødt med et smil og ”det er godt, du kommer”. Eller bliver de mødt med en attitude, der siger: ”Vi synes ikke, du skal være her.” Mange mennesker med udviklingshæmning fornemmer tydeligt, om de er ønsket i et fællesskab.”

I forhold til forkyndelsen er det også vigtigt, at der bliver forkyndt til andet end vores ører.

”Når der i bibelen står, at troen kommer af det, der høres, så handler det ikke kun om ørerne, men om alle vores sanser. Forkyndelsen skal være til alle vores sanser. Det har særligt mennesker med udviklingshæmning brug for, men vi andre har også,” siger Tor Ivar Torgauten, der har mange gode – og sjove – erfaringer med at inddrage mennesker med udviklingshæmning i dramatiseringen af dagens tekst.

”For eksempel skulle vi dramatisere den barmhjertige samaritaner, og her skulle ham, der spillede levitten, jo gå forbi manden, der lå på jorden. Men det kunne han ikke få sig selv til. Så inden samaritaneren kom, havde levitten sørget for at hjælpe manden på jorden. Det var en prædiken i sig selv, at han ikke kunne få sig selv til at gå forbi,” siger Tor Ivar Torgauten.