Noas drøm om fodbold blev til virkelighed

I fjerde klasse indsamlede Noa Bak-Pedersen underskrifter på skolen for at overtale sine forældre til, at han måtte spille fodbold i en klub. Men først mange år senere gik drømmen i opfyldelse – og på en anden måde, end han havde forestillet sig.

Af Rikke Thomassen

Noa Bak-Pedersen er vild med at spille fodbold. Det har han været lige så længe, han kan huske. Men i længere tid, end han kan huske, har det været fysisk umuligt for ham at spille fodbold i en klub, for han er født med huller i hjertet og udsigt en til et stille liv.

”Som to-årig fik jeg en pacemaker. Jeg begyndte også at blive mere og mere træt. Mine forældre har fortalt, at jeg på et tidspunkt sov i tre døgn, og da jeg vågnede op, var jeg helt slap-lam i venstre side. Det viste sig, at jeg havde fået en blodprop. Den ene side af mit hjerte var gået i stå, og min krop kørte kun med et halvt hjerte,” siger Noa Bak-Pedersen.

”Lægerne sagde, at jeg muligvis aldrig kom til at gå igen, og jeg kunne dø, hvornår det skulle være. Men efter otte uger lærte jeg at gå igen, jeg blev ved med at genoptræne og begyndte til ridning for at få en bedre balance.”

Noa Bak-Pedersen blev indstillet til et donor-hjerte, og i september 1999, da han var tre år, gik lægerne i gang med den operation, der skulle give ham et nyt hjerte.

”Undervejs kom der en læge ind til mine forældre og fortalte dem, at de ikke kunne få gang i det nye hjerte, men de ville prøve igen. Min far kontaktede den menighed, vi var en del af – ringede rundt til folk og sagde, at de gerne måtte bede for mig. Og min mor har fortalt mig, at hun hele tiden hviskede: ”Jesus, Jesus, Jesus …”. Og det lykkedes lægerne at få gang i det nye hjerte. Gud greb ind! Og her er jeg så i dag,” siger Noa Bak-Pedersen med et stort smil.

Noa bad til Gud

Drømmen om at spille fodbold har fulgt Noa Bak-Pedersen gennem hele hans liv.

”Da jeg gik i fjerde klasse, var jeg meget opsat på at starte til fodbold. Jeg havde gået til ridning i mange år, men det var også lidt en pigesport. Det var sjovt at spille fodbold i frikvarterene og med vennerne,” siger han.

Hans forældre ønskede også af hele deres hjerte, at han kunne spille fodbold, men sagde nej, fordi han var halvsidet lammet, og de var overbevist om, at han ville få rigtig mange dårlige oplevelser ved at spille sammen med almindeligt fysisk fungerende drenge.

”Men jeg gav ikke så let op. Så jeg gik i gang med at indsamle underskrifter på skolen. Og jeg fik mange. Så gik jeg hjem til mine forældre og viste dem alle dem, der ville stå bag mig, men de holdt fast i deres beslutning. Jeg blev rigtig ked af det, løb ind i min seng, lagde mig på siden og kiggede ind i væggen. Og bad: ”Kære Gud og far, jeg beder om, at jeg kan få lov til at spille fodbold”.”

Den bøn og oplevelse stod pludselig helt tydeligt for ham, da drømmen om fodbold for halvandet år siden blev virkelighed. Men på en anden måde, end han havde forestillet sig.

”Jeg så et blad ved fysioterapeuten om nogle spastikere, der spillede fodbold. Jeg fandt en hjemmeside og skrev ud til alle mulige. Og på et tidspunkt fik jeg en mail fra landsholdskoordinatoren, som skrev: ”Hej Noa, du er muligvis en CP-landsholdspiller.” Jeg havde aldrig spillet i klub før, men jeg syntes selv, jeg var okay god. Vi fik hinandens telefonnumre, og jeg gav også koordinatoren min fars nummer. På et tidspunkt ringede min far til mig og sagde, at jeg skulle komme hjem fra efterskole om fredagen, for jeg skulle prøve at træne med landsholdet lørdag.”

Fik en plads på landsholdet

Lørdag tog han til træning med sin far og storebror på sidelinjen.

”Det var underligt pludselig at være sammen med rigtig mange andre, der lignede mig fysisk, og min bror sagde også til mig: ”Det er mærkeligt, for jeg plejer kun at se dig halte, men nu kommer der bare en helt masse haltende”,” siger Noa Bak-Pedersen og fortsætter:

”Jeg fandt ud af, at jeg var hurtig, men jeg manglede noget rutine spillemæssigt. Dagen efter var jeg helt smadret. Og så fik jeg en mail om, at de meget gerne ville have mig med i truppen.”

”Det var en drøm, der gik i opfyldelse. Og det er helt klart også et svar på min bøn. Jeg tror, Gud har grebet ind og har ledt mig af de veje. Nogle gange får man det, man beder om. Andre gange siger Gud nej. Og andre gange siger han vent. Jeg har ventet. Og jeg kan også se, at jeg kan blive meget bedre nu, end hvis jeg var begyndt dengang. I dag har jeg fået en meget bedre balance, blandt andet på grund af alle de år, jeg har gået til ridning,” siger Noa Bak-Pedersen, der oplever at være i sit livs bedste form.

Vandt guld

I sommeren 2014 var han med til EM i Portugal og i foråret 2015 var han med til en firenationers-turnering i Tilst ved Aarhus.

”Det var en fed oplevelse at være med i Portugal, selvom jeg sad meget på bænken, fordi jeg ikke var spillet ind på holdet endnu. Jeg fik mere spilletid til turneringen i Tilst, hvor vi vandt guld. Faktisk var vi tæt på at tabe til Irland. Der stod 1-0 i 2. halvleg, og jeg ville lave et indlæg, men så landede bolden oppe i venstre krog. En af de andre spurgte: ”Var det meningen”, og så blev jeg bare nødt til at sige ”Nej”,” siger Noa Bak-Pedersen med et grin.

Nu træner han fodbold én til tre gange om ugen og styrketræner fire gange om ugen. Han er også begyndt til atletik for at træne sprint, og han har fundet ud af, at han også har talent for 100 meter-løb, og at det måske også kan bringe ham ud i internationale turneringer. Så han er spændt på, hvad fremtiden bringer af nye sportsoplevelser.

”Gud bruger mig med det handicap, jeg har, og mine evner ligger i sporten, så Gud bruger mig gennem sporten. Og Gud skal have æren for det, jeg kan,” siger Noa Bak-Pedersen.

Om Noa Bak-Pedersen

• Noa Bak-Pedersen er i gang med andet år på STU, en retning der hedder sundhed og motion.
• Han er også i gang med 9. klasses afgangseksamen i matematik.
• Han er 19 år og bor på bofællesskabet TreHusE i Høje-Taastrup.
• I dag er han 19 år, går på STU og er i gang med 9. klasses afgangseksamen i matematik.

Om CP-fodboldlandsholdet

• Danmarks CP-fodboldlandshold er et fodboldhold for de bedste spillere i Danmark, som har cerebral parese eller et motorisk handicap som resultat af en hjerneblødning eller blodprop
• De har tre til fire landsholdssamlinger om året og deltager i internationale turneringer.